Denne opskrift giver 3 kranse, og du skal nok regne med, at du skal bruge 3x remonce
Du skal bruge:
Dej: 300 g smør (stuetemperatur), 40 g sukker, korn af 2 stænger vanille eller 2 tsk. vaniljesukker 2 1/4 dl lun kærnemælk, 50 g gær, 625 g mel
Chokolade til fyld: 375 g grofthakket
Æg til pensling
Pynt:
hakkede mandler
Sådan gør du:
Dej: Lun kærnemælken og rør gæren ud heri.
Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen glat og smidig.
Stil den et lunt sted 20 minutter.
Del dejen i tre portioner.
Lav remoncen x 3
Hak chokoladen
Rul portionerne ud i rektangulære stykker på cirka 3 mm tykkelse.
Fordel remoncen over de tre stykker og kom chokoladen over.
Rul dejen sammen på den lange led som til en roulade.
Træk en smule i dejen og form en krans.
Læg den i en smurt springform, beregnet til en krans - eller læg den på en bageplade med bagepapir
Klip med en saks halvt ned i dejen og vip snittene skiftevis til den ene og den anden side.
Lad den efterhæve i 45 minutter.
Tænd ovnen på 220°
Pensl med æg og pynt med hakkede mandler
Bages ved 220 grader 10-12 minutter
Kan fryse og lunes før servering
Eller fryses rå og tages ud om morgenen og hæver flere timer inden bagning
|